Baggrund
F. 1989. Cand.jur. fra Aarhus Universitet 2018. Advokat 2021.
Andreas siger:
"For mig handler sundhedsret om liv og død og alt derimellem. Jeg har så længe, jeg kan huske haft en passion for både psykologi, medicin og lægevidenskaben generelt.
Det giver derfor mening for mig at kunne kombinere denne interesse med min interesse for juraen. Generelt har jeg fokus på helheden i min arbejdstilgang; juraen er et middel og ikke et mål i sig selv. Jeg beskæftiger mig derfor både med klagesager, når tingene går galt, men også med de generelle behov, som sundhedsbranchen måtte have. Det kan - som nogle få eksempler - være ansættelsesforhold, køb eller salg af en klinik, samarbejdsaftaler, immaterielle rettigheder (patenter, varemærker, ophavsret m.v.), og alle de forskelligartede udfordringer, som sundhedsbranchen kan møde i dagligdagen ved at være underlagt sundhedslovens forskellige krav.
Når juraen bliver lagt på hylden i fritiden, bruger jeg også en del tid på at læse netop om sundhedsfaglige emner og holde mig opdateret inden for områderne. Hvis ikke valget var faldet på jura som erhverv, så havde jeg nok arbejdet inden for det psykologiske eller lægefaglige område i dag."
Udtalelser
Hvis ikke det var fordi, at du bistod mig og hjalp mig i en … meget svær tid, ved jeg ikke, hvordan det var endt, hvis jeg skulle have kæmpet med det alene.
Der er ikke rigtig ord for, hvor taknemmelig jeg har været for din hjælp!
… Du har været alle pengene værd!